At børste tænder er noget de fleste af gør automatisk og vanemæssigt.
Men tandbørsten rutinemæssigt farer hen over tænderne, farer tankerne og følelserne ligeså rutinemæssigt ubevidst rundt i sindet.
Få har tænkt geniale nye tanker mens de børstede tænder.
At børste tænder er for de fleste noget der bare skal overstås.
På den måde kan noget så simpelt som det er at børste tænder blive en daglig stressfaktor i livet.
Dette er til trods for, at den tid, hvor vi børster tænder, er en tid, hvor mange har fred til at være alene.

Tandbørstemeditation går ud på at give alt det nærvær, man kan til noget meget simpelt.
Noget der i grunden kræver meget lidt opmærksomhed for at blive gjort.

Man låser døren og skærper sansningen, koncentrationen og vågenheden til det optimale.
Man starter med at mærke tandbørsten, mens man tager den frem.
Om den føles varm, kold eller hård.
Man dufter til den.
Man mærker tuben med tandpasta og lytter til hætten, der skrues eller klikkes af.
Man dufter til tandpastaen og lytter efter den svage lyd, når den klemmes ud af tuben.
Man føler og smager tandbørsten og tandpastaen i munden og så videre.

Der er mange der ved at fortsætte med at lave denne enkle meditation,
har opdaget, at tandbørstningen i al sin banalitet på den måde er blevet til en slags højtid,
en af de gode oplevelser i dagens rutiner.
En enkel, kedelig daglig rutine har på denne måde fået en mening.

På den måde kan man blive opmærksom på det forunderlige i livet,
at selv det mest banale kan blive stort, hvis man er nærværende og har fuld fokus,  mens  man udfører det.