Tid ER

Det hedder sig at tiden går sin gang,
men i virkeligheden går tiden ingen steder.
Det er dig der går sin gang, dig som bevæger dig gennem tiden
dig som skaber den illusion, at "tiden går", mens du går igennem det eneste øjeblik der er.
Det "eneste øjeblik, der er", er uendeligt, og derfor har du en følelse af, at du i virkeligheden, "bare fordriver tiden",
mens du bevæger dig igennem den, og det er netop hvad du gør.
Tid er noget, du lægger mærke til som en rækkefølge, skønt den eksisterer samtidig i alle rum.
Rum og tid eksisterer i samfølge.

Jeg vil nu skabe en metafor. Det er en metafor du kan bruge resten af livet.
Derfor er det vigtigt af forstå, at dette ikke er en bogstavelig sandhed, det er en metafor.

Lav et indre billede af et dejligt, rundt, saftigt rødt æble.
Kald dette æble for "tid", og kald æblets indvendige del for "rum".

Så skal du forestille dig, at du er en uendelig lille mikrobe, lille, men særdeles levende,
og at du bevæger dig gennem en tunnel i dette æble.
I denne metafor er "tunnelens" vægge tidskorridorer.
Langs korridorerne er der afmærkninger, som gør,
at hver millimeter væg adskiller sig fra resten.
Kan du forestille dig denne "tidstunnel" med dens mange afmærkninger?

Læg nu mærke til, at tiden ikke går, mens du bevæger dig gennem denne tunnel.
DU passerer gennem TIDEN.

Hold fast ved det. Bliv ved med at se, at tiden ikke går nogen steder hen.
Tiden er "på plads" lige nu.
Den er statisk, stabil, ubevægelig.
Den er altid her, lige hvor den er.
Lige meget hvor du er i tiden, er det altid nu.
Det er dig, der er på rejse. Du bevæger dig gennem tiden.

Forestil dig nu, at den mikrobe, vi kalder "dig", er en del af æblet.
Forestil dig, at du er en lillebitte del af selve æblet, et atom, om du vil.
Og i så tilfælde ville du bevæge dig gennem dig selv, ikke?.

Du er et atom i dette æble, en del af dig selv, der bevæger sig gennem sig selv.
Så kunne du sige, at dette er atomets æble.

 Jeg forsøger at bruge billeder og ord, som kan hjælpe dig med at præge en ide uudsletteligt ind i din bevidsthed.
Ser du, så bevæger du dig fra æblets yderside til dets indre - fra dets yderste del til selvets inderste.

Dette er din rejse gennem livet.
Afmærkningerne i tunnelen fortæller dig, hvor du er.
Disse afmærkninger er i virkeligheden billeder, og hvert billede markerer et øjeblik.
Alle øjeblikke er som et snefnug.
I al evighed er der ikke to, som er ens.
Du ser billederne, efterhånden som du passerer dem.
Du fokuserer på dem, og du bevæger dig gennem tunnelen på denne måde, idet du fokuserer på det ene billede efter det andet.
Til sidst kommer du til midten af æblet, dets kerne.
Det har hele tiden været dit bestemmelsessted.
Nu er din rejse ovre.

Det er når du "dør".
Du har bevæget dig gennem den fysiske verden, og du er nået til kernen af denne fysiske kugle,
som indeholder al tid og alt rum. Du er i "dødspunktet".
Du har nogle oplevelser der, så kommer du ud fra den og styrer i retning af den yderste del
 af den modsatte side af rum/tid-kontinuet - den anden side af kuglen.
Du er nået til den "den anden side".
Du er nu nået til en anderledes virkelighed. Fuldkommen anderledes.
Så anderledes, at det ville være, som om æblet var blevet forvandlet til en appelsin.
Det er, hvad vi vil kalde den åndelige verden, og at sammenligne den med den fysiske verden ville være -
som at sammenligne æbler og appelsiner.

Et udsagn fra Gud
 "Et med Gud"
 i et liv som aldrig ender
af
Neale Donald Walsch