Til forside

Styrke


Styrke og sårbarhed er modsatte følelser.
Styrke er evnen til at påvirke verdenen omkring dig..
Sårbarhed er evnen til at blive påvirket af verdenen omkring dig.
For at få en vellykket oplevelse af tilværelsen er det vigtigt at have lige god kontakt til begge følelser.
Det er ikke hensigtsmæssigt at opfatte den ene som bedre end den anden.
Begge er lige værdifulde.
I stedet for at vælge den ene af dem, er det vigtigt at ære dem begge.
Hvis du vælger den ene følelser er bedre end den anden, fører det til at du fordømmer dig selv og andre,
men du vil også være i konflikt med dit indre.
Alle mennesker har alle sider i sig, og de er medfødte og uundværlige,
og derfor kan du ikke slippe af med nogen af dem, uanset hvor meget du prøver.
Du kan undertrykke dem, men det er bestemt uhensigtsmæssigt.
Vælger du den ene frem for den anden, vil du indlede en indre krig,
(som i øvrigt afspejles i alle de krige, der skabes i den ydre verden).

I vores samfund respekteres og æres styrke, mens sårbarhed regnes for svagt, pinligt og skammeligt.
Derfor er det naturligt hvis du forsøger at udvikle din styrke på den ene eller anden måde, og udrydde
eller i det mindste skjule din traditionelle fordom mod sårbarhed.
Dette gælder specielt mænd.

Problemet med den holdning er, at du som menneske simpelthen ER sårbar.
Forsøg på at få bugt med den kendsgerning får den ikke til at forsvinde.
I bedste fald lærer du at skjule den for dig selv og andre, og dermed kommer du til at leve i fornægtelse.
Det triste er at du så forsøger at skille dig af med en uundværlig bestanddel af et tilfredsstillende liv.
Sårbarhed er døren til modtagelighed;
Uden den kan du ikke modtage kærlighed,  og ikke opleve nærhed.

Der er to grundlæggende måder, hvorpå du kan have styrke til at få, hvad du ønsker i livet!
Den aktive måde er at få det til at ske.
Den modtagelige måde er at tiltrække det, at tillade det at ske.

Den aktive måde kræver koncentration, aggressivitet, selvtillid, vedholdenhed, evnen til at handle
og villigheden til at vove.
Den modtagelige måde kræver åbenhed, sårbarhed, tillid, evnen til at  være og til at vente
og villigheden til at få og acceptere.

EKS:

Er du et menneske som er god til at få noget til at ske?
Kan du gøre næsten alt hvad du beslutter dig for.
Den side af dig er meget stærk og kan hjælpe dig med at udrette mirakler og blive meget succesfuld.
Er du tilbøjelig til at påtage dig for meget, overanstrenger du dig.
Når du gør det begynder dit liv at føles som en kamp, og du begynder at føle dig udbrændt og udtømt.

Når det sker er det et klart signal til dig om, at du må give slip på den aktive måde i et stykke tid og holde hvil i den modtagelige.
Slappe af, drage omsorg for dig selv og stol på at det hele går, som det er meningen, at det skal.
I de øjeblikke vil du blive mindet om at når du får noget til at ske, opnår du måske nok dine mål,
men når du tillader noget at ske, skaber du plads til, at universet kan bringe dig meget mere, end du havde kunnet forestille dig.
Med andre ord kan det faktisk være, at universet arbejder bedre, når du ikke personligt forsøger
at holde styr på det hele!

Du vil hele livet blive udfordret til at nå dybere planer af balance og integration.
Du må forvente at skulle finindstille på det resten af livet :-))

 

Til Toppen