|
Har du nogensinde oplevet, at det er meget vanskeligt at ændre din
opførsel overfor en bestemt person?
Når du er alene, kan du hundrede sytten gange beslutte dig for, at " i
morgen vil jeg være venlig og imødekommende overfor personen og behandle
personen bedre ".
Men alligevel falder du af forskellige årsager tilbage til det gamle,
vante gænge overfor personen, og føler dig mislykket.
Du prøver at ændre din væremåde - men det lykkes ikke.
Alt det gode, du gerne vil gøre, mislykkes for dig.
Det er fordi det drejer sig om, at ændre dine egne tanker.
Det er på tankens plan,
al forandring begynder.
Det er på tankens plan, du træffer dine valg.
Her kommer en fantastisk
øvelse, som virkelig kan hjælpe dig med at ændre dine tanker.
ØVELSE:
Sæt dig et øjeblik ned i
fred og ro.
Slap af og luk øjnene.
Mærk i hele din krop, at freden og roen kommer til dig.
Træk vejret dybt.
Vælg et af de mennesker ud, som du syns du af og til volder dig besvær.
Begynd at se det menneske for dig.
Sid i fred og ro og se personen for dig.
Bevar kontakten til det gode dybt i dig selv.
Fokusèr nu dine tanker om bare en ting, som er positivt ved det
menneske.
Giv dig god tid, indtil du opdager noget. Også selv om du har svært ved
det.
Du vil bestemt opdage et eller andet.
Når du har opdaget noget godt ved dette menneske - forestil dig så (visualisèr)
denne egenskab hos ham eller hende.
Giv dig virkelig god tid til det.
Se personen for dig med netop denne gode egenskab. Fuldt og helt.
Forestil dig evt. flere
situationer, hvor denne egenskab optræder hos det menneske.
Mærk den lille, men fantastiske forandring i din krop.
Læg mærke til hvad der sker med dig.
Du bliver glad, når du tænker noget godt om et andet menneske!
Fortsæt gerne.
Find evt. endnu en ting, der er positivt ved dette menneske.
Gør det samme en gang til.
Mærk, hvordan disse tanker påvirker dig.
Mærk freden i din krop, i dit ansigt.
En ting er sikker. Du
vil opføre dig på en anden måde, næste gang du møder dette menneske"!
|