|
Livet har ikke brug for at blive retfærdiggjort eller bedømt.
Uden dig og os alle fortsætter det, som det er.
Mennesker er hverken gode eller onde, og heller ikke hverken rigtige eller
forkerte, men bare som vi er.
I forholdet til jorden har vi brug for at dømme alting -
inddele det i rigtig og forkert eller godt og ondt selv om det er som
det er.
Punktum.
Vi skaber engle og
dæmoner, og naturligvis bliver sex til helvedes værste dæmon.
Sex er menneskets største synd, selv om menneskekroppen er skabt til
sex.
Du er et biologisk, seksuelt væsen.
Sådan er det bare.
Din krop er meget klog. Problemet er ikke sex.
Problemet er de måde, du manipulerer din viden og dine domme.
Selv om der faktisk ikke er noget der skal retfærdiggøres.
Det er meget svært for hjernen at overgive sig, og acceptere at sådan er
det bare.
Du har en masse forestillinger om hvad sex skulle være, og hvordan
forhold skulle være,
og de forestillinger er fuldstændig forvrængede.
I vores eget skabte
"helvede" betaler du en høj pris for en seksuel oplevelse,
men driften er så stærk, at du gør det alligevel.
Så kommer skammen, skyldfølelsen.
Og al sladderen der er om sex.
"Se hvad den kvinde gør, uha! Se den mand!"
Du har en fascistliste i
dine opfattelse af, hvad en kvinde er, og hvad en mand er,
og hvordan begge køn bør opføre sig i seksuel henseende.
Mænd er enten for maskuline eller for slapsvansede, afhængigt af den,
der bedømmer.
Kvinder er altid enten for tynde eller for tykke.
Alle har disse
meninger, der handler, hvordan en kvinde skal se ud for at være
smuk.
Hvis du ikke passer ind i det billede om skønhed, vil du vokse op
i den tro,
at du ikke er værdig, og at ingen vil kunne lide dig.
Du tror på så mange
løgne om sex, at du ikke nyder det.
Du burde skamme dig over at have seksuelle
følelser.
Disse regler går stik
imod naturen, og det er kun en illusion, men du tror på den.
Din sande natur kommer frem, og den passer ikke til alle disse regler.
Du føler dig skyldig. Du er ikke som du burde være.
Du bliver fordømt, du bliver gjort til offer.
Du straffer dig selv, og det er ikke rimeligt.
Det giver dig sår på sjælen.
Når du føler seksuel tiltrækning er det fuldstændigt naturligt.
Kroppen føler sig seksuel, når den er ophidset og når den bliver berørt,
når den stimuleres visuelt, når den øjner muligheden for sex.
Hvordan kan du vide
dette er sandt?
Når sindet siger: jeg
har brug for tøj.
Du åbner klædeskabet, og det er fuldt af tøj, men dit sind er ikke
tilfreds.
Hvad siger sindet... jeg har ikke noget at tage på.
Det er sindet der har brug for en ny bil, en ferie osv.
Alle disse behov, som aldrig lader sig fuldstændigt opfylde, kommer fra
sindet.
Det er på samme måde med sex.
Hvis behovet er i sindet, kan det ikke opfyldes.
Hvis behovet er i sindet, er hele fordømmelsen der også.
Det gør sex til noget meget vanskeligt at have med at gøre.
Sindet har ikke brug for sex.
Hvad det virkelig har brug for er kærlighed.
Sjælen har i langt højere grad end sindet behov for kærlighed, for
sindet kan overleve med frygt.
Du må befri kroppen for
sindets tyranni.
Hvis du ikke længere har behovet for mad eller sex i sindet bliver
alting så let.
Det første skridt består
i at skille behovene i to kategorier,
det der er kroppens behov og det der er sindets.
På den måde er det muligt at have sex uden alle de dårlige tanker og
følelser.
|