Til forside

Selvtilfredsstillelse


Hvordan bør vi forholde os til seksualitet?

Ikke med skamfuldhed, og ikke med skyldfølelse og ej heller med frygt.
Skamfuldhed er ikke dyd, skyldfølelse er ikke godhed og frygt er ikke ærbødighed.
Forhold dig ikke til sex med lystenhed, for lystenhed er ikke lidenskab.
Og ej heller med løssluppenhed, for løssluppenhed er ikke frihed,
og ikke med aggressivitet, for aggressivitet er ikke iver.
Og selvfølgelig ikke med forestillinger om kontrol eller magt eller dominans, for de har intet med kærlighed at gøre.
Brug sex som ren selvtilfredsstillelse, for det er et andet udtryk for selvkærlighed.

Selvtilfredsstillelse er blevet slemt kritiseret i årenes løb,
hvilket er hovedgrunden til, at der er så megen skyldfølelse forbundet med sex.

Elsk de ting, du begærer - for din kærlighed til dem, drager dem til dig.
Disse ting er livet materiale.
Når du elsker dem, elsker du livet!
Når du siger at du begærer dem, meddeler du, at du vælger alt det gode livet har at tilbyde.
Så vælg sex - al den sex, du kan få!!
Vælg magt - al den magt du kan samle!
Vælg berømmelse - al den berømmelse, du kan opnå!
Vælg succes - al den succes, du kan skabe!
Vælg at vinde - alle de sejre, du kan opleve!

Men vælg ikke sex i stedet for kærlighed, men som en fejren af den.
Vælg ikke magt over, men magt sammen med.
Vælg ikke berømmelse som et mål i sig selv, men som et middel til et større mål.
Vælg ikke succes på bekostning af andre, men som et værktøj, med hvilket du kan hjælpe andre.
Vælg ikke at vinde for enhver pris, men sejre, som ikke koster andre noget og endog bringer dem gevinst tillige.
Klem på og vælg andres smiger - men betragt alle andre som væsener, du kan overøse med smiger, og gør det!
Klem på og vælg at få mere, men kun således, at du har mere at give.

Du er sikkert blevet belært om at det er bedre at give end at modtage.
Men du kan ikke give, hvad du ikke har.
Derfor er selvtilfredsstillelse så vigtig - og derfor er det så beklageligt, at det er kommet til at lyde så grimt.
Selvfølgelig er det ikke selvtilfredsstillelse på bekostning af andre, der menes her.
Dette drejer sig ikke om at se bort fra andres behov.
Men livet bør heller ikke dreje sig om at se bort fra dine egne behov.

Giv dig selv rigelig nydelse, og du har rigelig nydelse at give andre.
Hvis du kommer hungrende efter sex, har du en meget stærk formindsket evne til at glæde din partner
og til at opleve en langvarig og lykkelig forening af sjæle og kroppe,
hvilket er en meget stor grund til at opleve seksualitet.
 

Til Toppen