Til forside    Tilbage

Se det positive


For at føle dig mere lykkelig i hverdagen må du begynde at lægge mærke til dine lykkelige oplevelser!
Det første skridt på vejen er at bevidst træffe en beslutning om at være på udkig efterdem.
Du kan gøre det til en leg.
Alle positive tanker, du har, alt, hvad du ser, føler, smager, hører eller lugter,
som giver dig glæde, en vinderoplevelse, et udtryk for din kreativitet - ja listen er lang.

Prøv i dagens løb at uddele priser til alt hvad der sker af positive ting i din hverdag.
Vær kreativ.

Når du ser på blomster, kan du lægge mærke til den, som får en pris for "den mest usædvanlige farve"
Eller finde en som har sværest ved at overleve, men som klarede det, kan du give prisen for "dagens blomst"
Se efter usædvanlige smil,
god service,
en kærlig bemærkning,
en sjov bemærkning
ja der er ingen grænser for hvad du kan prisbelønne på en dag.

Hver gang du lægger mærke til noget positivt, skal du bruge et øjeblik til bevidst at glæde dig over det.
Det gælder om virkelig at tage den gode oplevelse ind og føle den, at gøre den til mere end en mental iagtagelse.
Hvis du har mulighed for det så brug ca. 30 sek på at tage den lykke ind du føler.

Hver dag bliver du overfaldet af negative budskaber og billeder fra verden.

En af de mest effektive metoder til at lære sindet at hælde mod glæde,
er at støtte sig til den tanke, som får dig til at føle dig lykkeligere.
Næste gang du står i en vanskelig situation , som giver anledning til negative tanker og dårlige følelser,
prøv da at finde en tanke om situationen der er lige så sand, og som får dig til at føle dig bedre tilpas.
Støt dig til den i stedet for.
Tanken er lige så sand men gladere :-)

EKS:
En dag sad jeg over min computer og kæmpede med at samle alle mine tanker og ideer,
fik jeg denne negative tanke.
Jeg kan ikke nå at blive færdig til tiden!!
Jeg lagde mærke til hvad den gjorde ved mig.
Jeg blev stresset, gik i panik, og følte mig utilstrækkelig.
Så gennemsøgte jeg mit sind for mine tanker,
der er lige så sande og som gjorde mig  bedre tilpas for eksempel.
det lykkes mig altid at blive færdig til tiden.
Jeg kan bede om hjælp.
jo mere jeg slapper af, jo bedre flyver ideerne gennem mig.

Jeg lod mit sind hælde mod glæde ved at støtte mig til disse tanker.
I stedet for at have en krampagtig følelse i kroppen, fik jeg følelsen af at slappe af.

Hvis du støtter dig til en gladere tanke, flytter du simpelthen dit fokus fra den del af din situation,
som får dig til at have det dårligt, til en sandfærdig del som fremkalder en bedre følelse.

Gør det til en vane at fodre lykken.
Rigtig god fornøjelse :-)
 

Til Toppen