Den positive ensomhed

Det tager tid at nærme sig de store spørgsmål om liv og død, og alle har brug for at være stille og alene en gang i mellem.
Mange er bange for at være alene med deres tanker.
Når de er alene og tavse, er de måske bange for at der hvisket noget i  øret.
Derfor hader mange tavsheden og bedøver sig med selskab og aktiviteter.

Tanken om ikke at have noget at lave, kan være provokerende for dig som har vænnet dig til at være igang hele tiden
Tænk om du kommer til at kede dig!
Mange foretrækker udmattelsen frem for at risikere at komme til at kede sig.

Det er ikke alle der kan nyde at være alene, det kan kræve øvelse.
Man lærer allerede som barn enten at have det godt i sig eget selskab eller at være bange for det.
Evnen til at være alene udvikles bedst i nærværet af et pålideligt og elsket menneske som holder et vågent øje men èn uden at trænge sig på med sine egne behov. Dette er noget helt andet end at være ladt alene uden en voksen i nærheden, og det er heller ikke det samme som hele tiden at blive passet på og puslet om.
Man skal have lov til at være alene en gang i mellem, hvis man skal lære sig selv at kende og opdage sit potentiale.
Desværre lever mange i skyggen af deres egne muligheder.
Behovet for at trække sig tilbage kan være stærkt hos nogle.
Ved at trække dig tilbage kan du virkelig komme ned i omdrejninger med en reduktion i produktionen af stresshormoner og samtidig en forbedring af immunforsvaret.
At gå en tur, meditere, sidde på en bænk i parken, gå på cafè, cykle en tur, jogge, lytte til et afslapningsbånd er eksempler på forskellige måder at stresse af og møde sig selv på. 
Et par timer et par gange om ugen kan være nok for nogen, mens du måske har brug for betydeligt længere tid for at få nytte af ensomheden.

Ensomhedens største fortjeneste er at den giver anledning til refleksion og eftertanke, som igen har en helende virkning.
Sjælen "samler sig sammen" og selvet defineres på ny.
Når du er alene, tilhører du helt og holdent dig selv.
Når du er alene er du udleveret til dig selv.
I ensomheden og stilheden møder du dig selv - og måske Gud.
Hvis du vil, kan du tage skoene af, både i konkret og i symbolsk forstand, og træde ud af hverdagens roller.
Frem for alt kan du lytte til din egen stemme og give den skabende impuls en chance.
Hvis du formår at gøre dig fri af tanken om stilhed er ensbetydende med forladthed, så kan der ske mange ting når du omgås dig selv.
Måske indser du hvor meget af dit liv der egentlig har kredset om andre.
Du har måske levet i forestillingen om at du ikke kan klare dig uden bestemte mennesker, og været eftergivende i forhold til dem for at være sikker på at de også fremover vil elske og holde af dig.

I den positive ensomhed bliver det tydeligt hvem du er og ikke er.
Mødet med dig selv kan godt være angstfyldt,
og der findes mange måder at undvige de situationer på som maner til eftertanke og selvkritik.
Tør du være i ensomheden, kan du opleve den lykkelige og svimlende følelse af at være nærværende i forhold til dig selv og måske fornemme noget inden i dig selv som er uvant.

Tit leder du efter svarene uden for dig selv, men svarene findes inden i dig selv.
Ensomhed er ikke i sig selv en opbyggelig tilstand.
Der skal beslutsomhed, mod og øvelse til for at opleve den positive ensomhed.

Rigtig god fornøjelse!