|
Opmærksomhed er redskabet, der kan vise dig, hvad du er.
Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, både hvad opmærksom ikke er,
og hvad det er.
Opmærksomhed er ikke det samme som koncentration.
Koncentration udelukker noget.
Opmærksomhed derimod, er fuldkommen åbenhed og udelukker intet.
De fleste af os er ikke
opmærksomme, hverken indadtil eller udadtil.
Det gælder på alle livets områder.
Vi er ikke opmærksomme på vores følelser, hvad vi taler om, vores
forhold til andre mennesker, hvad der sker i vores omgivelser, naturens
bevægelser osv.
Det er fordi vi er for optaget af vores egne problemer og gøremål.
De fleste savner klarhed i sindet, modtagelighed og følsomhed, fordi vi
konstant lever med problemer.
Når du lever opmærksomt,
gør du ikke længere ting ubevidst.
Det kan du ikke fordi du er bevidst om at du gør noget ubevidst.
Opmærksomhed handler om at lægge mærke til øjeblikket.
Det handler om at standse op, se lytte, føle, helt og fuldt opleve hvad
der sker.
Opmærksomhed forvandler alting.
Vaske op, Elske, Slå græsset, Sige noget højt til en anden.
Det hele vil opleves forandret ved at du har den fulde opmærksomhed
rettet mod det.
Hvad gør jeg? -
Hvordan gør jeg det? -
Hvorfor gør jeg det ? -
Hvad er jeg mens jeg gør det? -
Hvorfor er jeg dette mens jeg gør det? -
Hvad oplever jeg lige nu? -
Hvordan oplever jeg det? -
Hvorfor oplever jeg det på den måde jeg oplever det? -
Hvad er jeg mens jeg oplever det? -
Hvorfor er jeg dette mens jeg oplever det? -
Hvad har det overhovedet at gøre med det jeg oplever? -
Hvad har det overhovedet at gøre med den måde andre mennesker oplever
mig på?
Opmærksomhed er at hæve
sig til den ubetragtede betragters sted.
Du iagttager dig selv.
Det handler om at
standse op, se lytte, mærke.
Det handler om at vide, og om at vide at du ved det.
Det er fuld
opmærksomhed.
|