|
Hvis du tydeligvis har alt, hvad der skal til for at skabe dig et større
liv, og du alligevel ikke gør noget ved det,
så er der virkelig tale om en blokering, der er til at tage at føle på.
Det er nok den største plage i verden at kende sin egen styrke, sit mod
og sin vedholdenhed
og så alligevel ikke turde bruge noget af det til at gå efter sine mål.
Årsagen?
En undergravende tro på at man aldrig vil kunne få det.
Hvorfor?
Fordi man inderst inde er bange for ikke at være god nok, når det kommer
til stykket.
Den situation er typisk
for personer der som børn fik af vide at de ikke var gode nok,
selvom de faktisk havde erfaringer, der viste det modsatte.
Den slags modsatrettede oplysninger skaber netop den følelsesmæssige
kortslutning,
som kaldes lavt selvværd, og som i sin essens er frygten for at tro på,
at det man ved om sig selv, virkelig passer.
Lavt selvværd er desværre alt for almindeligt, ja vel nærmest en
folkesygdom.
Når man lider af lavt selvværd, tør man ikke tro på,
at man nogensinde kan få hvad man ønsker.
Lavt selvværd er den
allerstørste svaghed du kan opleve i din stræben efter det optimale,
og det er også dèt, der kan forhindre, at du nogensinde når dit mål.
Derfor er opbyggelsen af dit selvværd altafgørende.
Når du mærker den lille gnavende orm af tvivl og manglende tro til dig
selv,
så er det fantastisk vigtigt at bruge ekstra megen tid på affirmationer.
Hvis du ejer evnen til
et større liv, men ikke forfølger din trang, har du måske et fattigere
liv, end det kunne have været,
men det kan alligevel få karakter af noget ophøjet og give en vis
tilfredsstillelse.
Du kan nemlig skabe dig følelsen af at være et større menneske end dem,
du deler skæbne med,
når du selv har valgt at være fattig og frivillig har ofret dine
muligheder for at være solidarisk med verdens lidelser.
Du kan om nogen hævde at kende livets bagside og optjener dermed retten
til at kalde dig et sandere
menneske end de lykkelige og rige, som bare lever uden begrænsninger og
nøjsomhed.
Som du sikkert kan høre bliver det næsten guddommeligt smukt at ofre
dine muligheder for...
ja, for hvad i grunden?
dig selv?
De andre?
Verden?
Gud?
Hvem har egentlig glæde af, at et menneske frivilligt vælger at leve en
tilværelse under din kapacitet?
Tænk over det, og du vil
se, at ingen - absolut ingen! -
har glæde af, at du eller nogen ofrer sig for andre.
Ingen bliver lykkeligere, rigere eller roligere af, at du eller andre
undlader at bruge egne muligheder.
Den kapacitet du ikke bruger, kommer til at mangle i verden, for der er
ingen andre end dig, der kan udleve dine muligheder.
Solidaritet er prisværdig - men den er spildt hvis den bygger på afsavn.
Et selvvalgt liv i tranghed svarer til at sulte med de hungersramte.
Hvem har glæde af det?
Så i stedet for at "sulte med de sultende" og leve i afsavn for at være
solidarisk med dem der mangler,
så vælg i stedet at bruge din kapacitet på at hæve dig op,
hvor du virkelig kan gøre en forskel, som den du er.
Du kan vise vejen ved at begynde at bruge dine muligheder til dit eget,
og andres og verdens bedste allerede nu.
For intet kan vel være smukkere, rigtigere og mere tilfredsstillende end
at bruge de gaver
du har fået, til at yde verden dit absolut bedste og blive alt det, du
kan blive.
HUSK:
Hvis du gør dit bedste, igen og igen, vil du blive en mester i forandring.
Øvelse gør mester.
Alt hvad du nogensinde har lært har du lært ved gentagelser.
|