|
Uden kommunikation, ærlig og uden skjulte hensigter, har et forhold ikke
en chance.
Det er kun muligt at tale fra hjertet, hvis hjertet er åbent.
Så hvis du har lukket dit hjerte for den du elsker, fordi du er såret
eller vred,
vil det være klogt at vente med at tale med ham eller hende, til du har
åbnet op,
ellers forværrer du situationen.
Mærk altid dine følelser
først, og se om du kan få dig selv i en neutral tilstand.
Hvordan kan du forvente at blive hørt, hvis du ikke har behandlet din
vrede og sårede følelser og
angriber i stedet for at tale?
Hvordan reagerer du selv på folks angreb?
Du vil garanteret væk så hurtigt som muligt fra vedkommende.
Når du føler dig angrebet giver du som regel igen, uanset om du har ret
eller uret.
Angreb nødvendiggør et selvforsvar.
Der er ikke mange
der ved hvordan de skal tale fra hjertet uden at kaste beskyldninger mod
den anden
og uden at have behov for at blive forstået.
Hvis din mål er at få ret, vil du efter al sandsynlighed opnå endnu en
mur mellem jer.
Det gør ikke kommunikationen lettere.
Derfor er der nogen der
bliver ved med at blive skilt og gift og skilt og gift osv.
hver gang i håb om at en af gangene måske er med den rette person, og at
det omsider vil lykkes.
Der er to ting du aldrig
må gøre uden virkelig at mene dem.
Gør dem til en regel og bryd dem ikke uanset hvad.
1.
Uanset hvor slemt skænderiet bliver, eller hvor forfærdelige
omstændighederne bliver,
må du aldrig true med at gå.
Ingen hvis`er eller men`er..
Truer du med at gå i
vrede, bruger du det som et våben til at få din vilje.
At true med at gå bryder tilliden og ryster forholdets fundament.
Du må ikke true med noget som helst.
2.
Afslut aldrig forholdet efter en øjeblikkelig indskydelse.
Afslut det aldrig når du er følelsesladet.
Du skal kun afslutte det, hvis du virkelig har tænkt over det og har
truffet din beslutning.
Sig det kun, hvis du virkelig mener det.
Sig det èn gang.
Altså du skal aldrig
true med at gå, og du skal kun afslutte forholdet,
når du ved at det er forbi for dig.
Hvis i begge to er enige om disse to ting, vil forholdet føles mere
trygt
og have større chance for at overleve.
Så kan I tale med hinanden uden frygt for, at din elskede skal få for
altid på grund af det,
du netop har sagt.
|