Til forside

Karmaloven


Hvad du sår skal du høste,
Når du oplever noget reagerer du.

Du er ude og lufte din hund og en mand råber vredt til dig, at du skal have hunden i snor.
Det du møder er gevinst af en tidligere handling, som du har glemt, men lige nu skal du reagere på manden, som råber af dig. Du reagerer på det du oplever, og det du oplever er det du tidligere har sået.

Der findes ikke gode eller dårlige frø.
Der findes noget som du bryder dig om, og noget du ikke bryder dig om.

Karmaloven er at alt det du sender du vender tilbage til dig.

Der er to ting som bestemmer hvilken form for energi der sendes afsted.
Og dermed med hvilken energi den kommer tilbage.
Selve handlingen og selv motivet.

Eks. 1

Du redder en fra at falde i havnen ved at hive ham tilbage i armen.
Manden brækker armen, men overlever.
Du siger pas på så tæt på kajen.

Eks. 2

Du er kommet i et ligegyldigt skænderi som udvikler sig til slagsmål, og du kommer til at brække armen på den anden.

I de to eksempler er smerten den samme, men motivet forskelligt.
Da motivet er forskelligt vil den energi den vender tilbage til dig på også være forskellig.
Fra eks. 1 vil du måske en dag støde sammen med en og slå armen.
Den anden bliver ked af det og undskylder, og siger at du skal passe på hvor du går det kunne være gået rigtig galt.

I eks. 2  vil du måske med stor fart løbe ind i en rude og dermed slå din arm.
Du vil opleve en uforstående smerte som den du udsatte den anden for.

Den universelle lov opdeler ikke oplevelserne i gode eller dårlige, rigtige eller forkerte.
Det er en lov der uanset hvad skabes, så det vender energien tilbage til sin skaber.

Det vil altså sige at du oplever dig selv på det du skaber.
Alt det du møder via andre mennesker, er energi du tidligere har sendt ud som vender tilbage.
De følelser og tanker dine handlinger skaber i det pågældende menneske, 
er de følelser og tanker du vil modtage når energien vender tilbage til dig igen.

Ikke at reagere er også en energi der vender tilbage til dig, 
og skabe den samme følelse hos dig, som hos dem der oplevede den via din manglende handling.

Du vil altid opleve det du selv har skabt, så du selv kan mærke,
om det er ubehageligt eller behageligt det du selv har sendt ud.
Det skal lige siges at har du begået en ugerning, og du senere via oplevelser erkender at din 
handling var uhensigtsmæssig og dermed ændrer dig, vil den energi der vender tilbage til dig også ændre sig.
Alt andet ville være ukærligt.
Har du til eksempel slået et andet menneske ihjel, vil det være ukærligt at du selv skal slås ihjel hvis 
du har ændret moral og opfattelse af din gerning og erkendt 
at det at påføre et andet  menneske den smerte er meget forkert.
Det betyder at din karma ændrer sig.
Fra at skulle være slået ihjel, vil du måske falde og slå dig hårdt på skituren.
Altså smerteoplevelsen er blevet noget mindre.

Hvad du skaber kommer retur i den form, 
du skabte det med,
hvis du bliver stående og ikke lærer af din handling.

Det er derfor vigtigt at du møder dig selv på den mest kærlige måde,
da du hele tiden sår nye planter i din have her i livet.


 

Til Toppen