|
Hvor finder du det mod der skal til, for at udvirke en stor forandring?
Hvordan bruger du vanskelige situationer til hjælp til at vokse?
Der findes mange måder, men den første består i at vide at du ikke er
alene.
Vi isolerer os fra hinanden.
Det er en fejlagtig opfattelse at vi er adskilte.
Derfor går du ud fra , at andre mennesker ikke har de samme oplevelser i
livet som dig selv.
Du bilder dig ind at du er alene med dine længsler og fiaskoer.
Derfor prøver du at fremstå som lige så lykkelig og stabil, som du tror
alle andre er.
Skammer dig når du snubler og falder.
Når du støder på vanskeligheder, har du svært ved at bede om hjælp og
medfølelse, fordi du tror at andre nok ikke forstår dig,
men tror at de vil fordømme dig og udnytte din svaghed.
Derfor gemmer du dog, og på den måde går du glip af rigtig meget.
Du læser romaner og går
i biografen og følger med i de "kendtes" liv for at leve en slags
erstatning for et liv,
du tror ligger uden for din egen rækkevidde, eller er for farlig eller
er en illusion.
Historierne i bøger, film og ugeblade kan produceres med tekniske
effekter,
men sådan behøver dit eget liv ikke at være.
Du har altid en mulighed
for at leve fuldt og helt så dit liv giver mening og
tilfredsstillelse.
Kender du det, du møder
en på din vej der spørger:
"hvordan går det?"
"fint" svarer du
"og børnene?"
"Det går godt"
"og arbejdet?"
"det går strålende, nu har jeg været der i snart fem år"
Derefter spørger du den anden:
"og hvad med dig?"
"rigtig godt" svarer hun
"hvordan går det med dit nye hus?"
"Åh det er alle tiders"
osv osv
Det er en helt almindelig smalltalk som vi alle oplever i en eller form
hver eneste dag.
Men sandsynlig ikke en helt ærlig gengivelse af vores liv!!!
Du har ikke lyst til at
sige at dine børn klarer sig dårligt i skolen, at jobbet er dødssygt,
eller at det var et rigtig dårligt valg at flytte til byen!
Det er næsten så du
skammer dig over dine mest menneskelige sider.
Du siger til dig selv at du ikke har tid til at uddybe alle de kedelige
detaljer over for hvert menneske, du møder,
du syns ikke I kender hinanden godt nok, vil jo nødig virke trist, svag
eller selvoptaget.
Så du fejer dine mørkere
og mere skamfulde sider ind under gulvtæppet.
Hvorfor vaske dit beskidte vasketøj i fuld offentlighed?
Når du skjuler dit
inderste for andre, vil i begger efter samtalen spørge jer selv:
Hvordan kan hun få det hele til at hænge sammen?
Hvordan kan det være at hendes liv fungerer så godt?
Hvad er der i vejen med mig?
På den måde kan du komme
til at føle dig formindsket og på en eller anden måde af alle de
hundredvis af lignende samtaler du har
dag ud og dag ind, med til at gøre at du tror på at det kun er dig der
har det sådan.
Når du ikke deler dit inderste med andre - det at føle dig forvirret som
jo hører med til at være menneske bliver den til noget helt andet.
Din smerte og frygt og længsel bliver når du går med det alene, til
fremmedgørelse og misundelse.
De mørke sider som vi alle har er i virkeligheden ikke spor hemmelig da
vi alle sammen går rundt og skjuler den samme historie.
Det er bare ikke sikkert du er klar over at andre har de samme ting at
spekulere på som dig selv.
Overrasket?
Men jeg har nøjagtig som
dig også alle de mørke sider.
Dem har alle mennesker.
Jeg kan også være rigtig ubehagelig, opføre mig tarveligt og være fej.
Tænke grimme tanker være rigtig negativ.
osv osv.
Men jeg har også som dig alle de gode og positive sider og er også en
meget sårbar og utryg person,
som trænger til bekræftelse nøjagtig som dig og alle andre.
Derfor er det en en rigtig dårlig ting at vi alle forsøger at skjule
vores sande jeg for hinanden,
når vi i virkeligheden er temmelig ens og har de ting og tanker og bakse
med med ikke?
Derfor vær lyttende,
opmærksom og ærlig
og du vil blive forbavset over hvor meget du får igen :-)
|