Til forside

De fire leveregler


Vær ren i dit ord
Tal med integritet.
Sig kun, hvad du mener.
Undgå at sige noget, du ikke mener eller at sladre om andre.
 Brug styrken i dine ord i retning af sandhed og kærlighed.

Tag ikke noget personligt
Intet af, hvad andre gør, er på grund af dig.
Hvad andre siger og gør, er en projektion af deres egen virkelighed, deres egen drøm.
Når du er immun over for andres meninger og handlinger,
bliver du ikke genstand for unødige lidelser.

Lad være med at formode noget
Find modet til at stille spørgsmål og til at udtrykke, hvad du virkelig har lyst til.
Meddel dig til andre, så klart du kan for at undgå misforståelser, sorger og drama.
Bare denne ene leveregel er nok til fuldstændig at forandre dit liv.

Gør altid dit bedste
Dit bedste vil forandre sig fra det ene øjeblik til det næste;
det vil være forskelligt alt efter om du er rask eller syg.
I alle situationer skal du gøre dit bedste, og du vil undgå selvbebrejdelse, selvkritik og anger.

 


Den første leveregel:
Vær ren i dit ord

Den første leveregel er den vigtigste og også den sværeste at leve op til.
Dit ord er den magt, du har til at skabe.
Ordet er den gave, der kommer lige fra Gud.
Uanset hvilket sprog du taler, bliver din hensigt åbenbar ved hjælp af ordet.

At bedrage dig selv, er noget du gør, når du gør noget som går imod dig selv.
Alt hvad du føler eller tror eller siger, som går i mod dig selv.
Du går imod dig selv, når du dømmer eller bebrejder dig selv noget.
Når man er ren og uden bedrag påtager sig man sig ansvaret for handlinger, men man dømmer eller bebrejder ikke sig selv noget.
Selvafvisning er noget af det værste du kan gøre.

Hvis du elsker dig selv, vil du udtrykke den kærlighed i forhold til andre, og på den måde vil du være ren i dit ord,
fordi det du gør vil fremkalde en tilsvarende reaktion.
Hvis du elsker mig, vil jeg elske dig.
Hvis du fornærmer mig, vil jeg fornærme dig.
Hvis du føler dig taknemmelighed over mig, vil jeg føle taknemmelighed over dig.
Hvis du fornærmer mig, vil jeg fornærme dig.

At være ren i sit ord er at bruge sin energi på den rigtige måde, det betyder at du bruger din energi i retning
af sandhed og kærlighed til dig selv.
Hvis du laver den leveregel for dig selv, så vil alene hensigten få sandheden til at komme til udtryk igennem dig,
og rense dig for al den følelsesmæssige gift, der findes i dig.
Det er svært at lave den regel om, fordi du har lært at gøre præcis det modsatte.

Sladder er sort magi i sin værste form, fordi det er den rene gift.
Sladder er blevet den almindeligste meddelelsesform i samfundet.
Det er blevet den måde vi føler os tæt på hinanden,
fordi det får os til at føle os bedre at se en anden føle sig lige så dårlig som vi selv gør.
Endnu værre er det at du i årevis har været udsat for sladder gennem andres ord,
men også gennem ordene du bruger over dig selv.
Det meste af tiden siger du måske!!
Åh hvor ser jeg fed ud, og hvor er jeg grim.
Jeg er ved at blive gammel, jeg taber håret.
Jeg er dum, og jeg kan aldrig forstå noget.
Jeg bliver aldrig god nok, og bliver aldrig fuldkommen!
Er det til at forstå som du bruger ordene mod dig selv?

Du må forstå hvad ordet er, og hvad ordet gør.

Hvis du forstår den første leveregel, vil du begynde alle de forandringer, der kan finde sted i din tilværelse.
Lav først om på din måde at forholde dig til dig selv,
og derefter i den måde du forholder dig til andre.

 


Den anden leveregel
Tag ikke noget personligt

Hvad der end sker omkring dig, skal du ikke tage det personligt.
Hvis du til eksempel møder en på gaden der siger "hvor er du dog dum",
så handler det ikke om dig, men om den der siger det.
Hvis du tager det personligt, tænker du måske ved dig selv.
Hvor ved han/hun det fra???? Kan alle se det????
Du tager det personligt fordi du er enig i det, der blev sagt.
Så snart du er enig løber giften ind i dig, og du går i den fælde der hedder drømmen om helvede.

Ikke noget af det andre gør, er for din skyld.
Det er for deres egen. Alle mennesker lever i deres egen drøm, i deres eget sind.
De er i en anden verden end den du og vi andre lever i.

Når du tager noget personligt, føler du dig såret og reaktionen er at forsvare dine meninger og skabe konflikt.
Du gør derved noget stort ud af noget småt, fordi du har behov for at have ret, og for at alle andre har uret.
Du prøver også energisk at få ret, ved at udtrykke dine egne meninger,
På den måde er alt hvad du føler eller gør, bare en projektion af din egen personlige drøm.
en afspejling af dig selv.
Det du siger, det du gør, og de meninger du har, følger de regler, du har lavet -
og disse meninger har ikke noget med andre at gøre.

Når du ikke tager det personligt, hvad andre end tænker om dig, hvad andre end føler vedrørende dig, må du vide
at det er deres problem og ikke dit.
Alle har deres meninger som så stemmer overens med deres egne egen personlige drøm,
så intet af det de mener om dig, handler faktisk om dig.
Det handler om dem selv.

Når du virkelig ser andre, som de er, og uden at tage det personligt,
kan du aldrig blive såret af noget, de siger eller gør.
Selv om andre lyver for dig, er det okay.
De lyver for dig fordi de er bange.
De er bange for at du skal opdage at de ikke er fuldkomne.
Hvis andre siger en ting, men gør noget andet,
så lyver du for dig selv, hvis du ikke lytter til deres handlinger.
Det vil spare dig selv for megen følelsesmæssig smerte.

Hvis nogen ikke behandler dig med kærlighed eller respekt,
er det en gave hvis de forlader dig.
At forlade nogen kan gøre ondt et stykke tid,
men med tiden vil dit hjerte blive helt, så du kan vælge hvad du virkelig ønsker.

Du vil opdage at du har ikke har brug for at stole på andre,
så meget som du har brug for at stole på dig selv for at træffe de rigtige valg.
 


Den tredje leveregel
Lad være med at formode noget

Vi har en tendens til at fremsætte formodninger om alting.
Problemet med formodninger er at vi tror, de er sandheden.
Vi fremsætter formodninger om, hvad andre gør eller tænker, vi tager det personligt og
giver dem skylden og reagerer ved at sende følelsesmæssig gift med vores ord.
Al den sorg og konflikt du har været igennem i dit liv,
havde rod i at du formodede og tog tingene personligt.
Prøv at tænke sandheden i denne påstand igennem.

At fremsætte formodninger i dit forhold er virkelig at lægge op til problemer.
Tit formoder du sikkert at din partner ved hvad du tænker, og at du ikke behøver sige hvad du ønsker.
Du formoder de andre vil gøre som du ønsker, fordi de kender dig så godt.
Hvis de ikke gør, bliver du såret og siger "det burde du have vidst"?

Det gælder alle forhold.
Du kan ikke formode at andre ved, hvad du tænker, og at det ikke er nødvendigt for dig at sige hvad du ønsker.
Når du indleder et forhold til en du holder af,
må du begrunde hvorfor du holder af det menneske.
Du ser kun hvad du gerne vil se, og du fornægter der er ting, du ikke bryder dig om hos det menneske.
Du lyver for dig selv for at give dig selv ret.
Så gør du dig formodninger, og en af formodningerne er
"min kærlighed vil lave om på dette menneske"
Men det er ikke sandt, din kærlighed kan ikke lave om på nogen.
Hvis andre forandrer sig, er det fordi, de gerne vil forandre sig, og ikke fordi du vil forandre dem.

Måden at lade være med at formode noget er ved at stille spørgsmål.
Spørg hvis der er noget du ikke forstår.
Hav modet til at stille spørgsmål, indtil du er så klar du kan blive.
Når du får svaret behøver du ikke formode noget, for du kender sandheden.

Find styrken til at  bede om det, du vil have.
Alle har ret til at svare ja eller nej, men du har altid ret til at spørge.
På samme måde har andre også ret til at spørge dig, og du har ret til at svare ja eller nej.
 


Den fjerde leveregel
Gør altid dit bedste

Denne her leveregel drejer sig om at omsætte de første tre leveregler til handling.
Under alle omstædigheder skal du altid gøre dit bedste hverken mere eller mindre.
Men husk at det aldrig er det samme fra det ene øjeblik til det næste.
Alt er levende og foranderligt hele tiden, så dit bedste vil nogle gange være meget fint
og andre gange ikke så godt.
Dit bedste vil være afhængigt af, om du føler dig veltilpas og lykkelig eller urolig, vred eller jaloux.

Hvis du anstrenger dig for hårdt at gøre mere end dit bedste, vil du bruge mere energi end nødvendigt,
og til sidst vil dit bedste ikke være nok, så hvis du overdriver,
udpiner du kroppen og går mod dig selv, og det vil tage dig længere tid at opfylde dit mål.
Men hvis du gør mindre end dit bedste, gør du dig selv til genstand for
frustrationer, selvbebrejdelser, skyld og anger.
Du skal bare gøre dit bedste - under alle forhold i livet.

Når du gør dit bedste, lærer du at acceptere dig selv.
Du er nødt til at være bevidst og lære af dine fejl.
At lære af sine fejl betyder, at du øver dig, ser ærligt på resultaterne og fortsætter med at øve dig.
Det forøger din bevidsthed.

At udrette noget handler om at leve fuldt og helt.
Ikke at udrette noget er den måde, du fornægter livet på.
Ikke at udrette noget er at sidde foran tv`et hver dag i årevis,
fordi man er bange for for at være levende og at løbe risikoen ved at udtrykke, hvad man rummer.
At udtrykke hvad man rummer, er at udrette noget.

Du behøver ikke at dømme dig selv, at føle dig skyldig eller straffe dig selv,
hvis du ikke kan overholde levereglerne.
Hvis du gør dit bedste, vil du have det godt med dig selv,
selv om du stadigvæk gør dig formodninger,
stadigvæk tager tingene personligt,
og stadig ikke bruger dit ord rent.
Hvis du gør dit bedste, igen og igen, vil du blive en mester i forandring.
Øvelse gør mester.
Alt hvad du nogensinde har lært har du lært ved gentagelser.

Hvis du gør dit bedste i din søgen efter personlig frihed,
i din søgen efter kærlighed til dig selv,
vil du opdage, at det kun er et spørgsmål om tid,
førend du finder, hvad du søger.
 

Til Toppen