Bedømmelse

Hvordan kan du bevæge dig rundt i verden uden at dømme?
Ved at skelne i stedet for at dømme.
Når du skelner, undlader du at bedømme om det er godt eller dårligt.
Du bemærker måske at du er træt, når du vågner - men lad være med at vurdere trætheden som god eller dårlig.
Kan du det, er du jo stadig væk træt, men du slipper for selvmedlidenheden, vreden, irritationen,
eller hvilke følelser du har med at "det er dårligt at være træt".

Det afholder dig  ikke fra at kunne gøre noget ved det.
Du kan evt. gå tidligere i seng.
Hvis du drikker en kop kaffe uden sukker og du er vant til at bruge sukker,
kan du nøjes med at konstatere at kaffen uden sukker er bitter, uden at vurdere om bitter er godt eller dårligt.

Eks:

Hvis du har defineret dig selv som gavmild, vil du vurdere de fleste at dine handlinger i det lys.
Det er nemt for dig at give noget væk, og roser dig selv i det skjulte, når du giver en gave.
Du har måske svært ved at få øje på andres gavmildhed, fordi din egen jo er ret betydelig.
Når folk takker dig, hører du taknemmelighed, ikke sarkasme i ordene.

Hvis du derimod ser dig selv som nærig og mistænker resten af verden for at synes, at du er nærig,
vil dine indtryk og handlinger være præget af det.
Hvis nogen takker dig, hører du sarkasme i takken: Nå det var den eneste du kunne undvære!
og andres gavmildhed bliver måske meget iøjnefaldende, fordi der ikke skal så meget til,
før den er større end din.

Din historie, din fortid, din selvopfattelse er meget væsentlig faktor for, hvilke sanseindtryk der får lov til at trænge igennem til din
bevidsthed, og hvordan du bedømmer dem.

Hvordan skal du kunne vurdere noget som helst, bedømme noget som helst - hvis du ikke trækker på dine erfaringer?
Hvordan kan du vide, af kaffe er bitter, honning er sødt, og citroner er sure - hvis du ikke har haft noget at sammenligne med?

På den måde undgår du at være til stede i nuet med åbne sanser og ikke dømmende sind.
Sådan forholder du dig ikke med et åbent sind til et givet indtryk,
men har travlt med at bedømme nuets oplevelse ud fra noget, du kender i forvejen.
Deri ligger begrænsningen.

Kan du huske sidste gang, du oplevede noget du ikke vidste hvad var?
Kan du huske, hvor kort tid der gik, inden du fik kategoriseret det i relation til noget, du vidste hvad var?

Det kan være en gradvis og ikke ubetinget behagelig rejse at lære sine bedømmelser at kende.
Men der er kun en vej - erkend dem, se dem i øjnende, accepter dem - og slip dem så.

Vær blid, tilgivende og lad være med at slå dig selv oven i hovedet, når du tager dig selv i at dømme og bedømme.
Når og hvis det sker, så accepter at du er i gang med at bedømme, og at det er menneskeligt og uundgåeligt i starten.