Til forside    Tilbage

Lær at sige Nej


Hvis du stiller store krav til dig selv, når det drejer sig om at opfylde andres behov, kan det lille ord "nej" være det ord,
du har sværest ved at sige højt.
Måske lider du af en frygtelig skyldfølelse eller bliver meget nervøs, når endnu en opgave eller endnu et krav kommer til dig.

Det kræver både viljestyrke og øvelse at sætte kravene ned til dig selv.
Men det at lære at sige nej kan måske redde dit liv.
Det kan i hvert fald redde dig fra at leve et liv, overlæsset med opgaver, pligter, projekter, invitationer der stjæler din kostbare tid og energi.

Når du siger nej, styrker du din egen selvrespekt og din evne til at prioritere dine egne behov.
Mind dig selv om, at det aldrig er for sent at ringe til folk og sige:
"Jeg er ked af det, men der er kommet noget i vejen, så jeg kan ikke komme alligevel.
Tak, fordi I tænkte på mig".  Eller du kan sige:
"Tak for invitationen, men jeg har en anden aftale:"
og det er jo også sandt ik?
Du har nemlig en aftale om at passe bedre på dig selv.

 

Til Toppen