Digte

At fejle er at leve
At leve er at vokse
I Guds øjne har du aldrig fejlet
kun søgt mod sjælens vækst.
 

Fodsporene jeg gik, er for længst blæst forbi
Ja livet er fyldt af det jeg kan lide,
Et liv der var ved hav, fjord og strand
Det liv jeg har levet som tidevande.
Nå østenvinden sol, fik skyggen ud af mit bryst.
Og vestenvindens bølger blæste på mit barndoms kyst
Ja når vindens havfugle trækker forbi. Bliver jeg lys inden i.
 

Gud

Alle kan tale med Gud
Det er bare ikke alle
der har opdaget det endnu
men hvis du søger hjertet, og stilhedens stemme
vil du se, at du kan bringe
de skønneste ting til live
og blive den, du ønsker at blive.
Jeg kan ikke råde dig til, hvad du skal gøre
udover at høre

Hvad dit hjerte, hvisker til Dig ... i stilheden